23948sdkhjf

TUC DK-konference om brændstof-økonomi

Konference: Hvad gør man, hvis man vil køre miljørigtigt, spare på brændstoffet og reducere CO2-udslippet.

Konference: Hvad gør man, hvis man vil køre miljørigtigt, spare på brændstoffet og reducere CO2-udslippet.



TUC DK – Danmarks største udbyder af transportuddannelser – samler nu hele transport- og befordringsbranchen og dens mange aktører til en minikonference, der finder sted onsdag den 11. september. Dagen byder på oplæg, diskussion, lærerige eksempler og praktiske øvelser på det køretekniske anlæg i Ellested på Fyn.

- Miljørigtig kørsel og brændstofbesparelse er ting, der indgår naturligt i vores undervisning af både nye og garvede chauffører. Branchen bliver hele tiden mødt med nye krav og udfordringer, som det er nødvendigt at have styr på. Derfor inviterer vi aktører i branchen til at hive en halv dag ud af kalenderen og vise den miljørigtige kørsel den opmærksom, som den fortjener. Det betaler sig, siger adm. direktør Peter Laursen, TUC A/S.

Han understreger, at skolesamarbejdet TUC DK med årligt 35.000 chauffører gennem systemet har en størrelse, der forpligter til at gå forrest også på det miljømæssige område.

Konferencen den 11. september byder blandt andet på oplæg og diskussion med direktør for DI Transport, Michael Svane. Og så bliver konferencen meget håndgribelig og anvendelig, når en række virksomheder fra transportbranchen vil øse af viden og eksempler på det, der virker.

Der er også afsat et par timer ”begavet leg”. Minikonferencen bliver et efterspurgt gensyn med den tyske ”Pro Drive”-lastbilsimulator, som TUC DK-skolerne fra tid til anden anvender i undervisningen. Simulatoren er en genvej til miljørigtig og sikker kørsel – endda uden at rulle én eneste kilometer på vejenettet. Deltagerne kan også prøvekøre de nyeste lastbilmodeller fra Scania, MAN, Iveco og Volvo. Og så kommer ingen ringere end Georgia Boy og fortæller truckerhistorier fra landevejen.

TUC DK-konferencen løber af stablen netop her i efteråret, hvor transportministeren vil nedsætte et udvalg med deltagelsen af aktører fra branchen, der skal lægge en køreplan for grøn transport.

Program for og tilmelding til TUC DK-begivenheden den 11. september skal ske til ma@tuc.dk eller 31 63 29 47.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062