23948sdkhjf

Stigende lastbiltrafik pynter på resultat fra Øresundsbron

Den dansk-svenske broforbindelse har nu øget sin markedsandel på lastbiltrafikken over Øresund til 52 procent.

Den dansk-svenske broforbindelse har nu øget sin markedsandel på lastbiltrafikken over Øresund til 52 procent.



Fritids- og fragttrafikken samt lavere renteudgifter øger det positive resultat i Øresundsbro Konsortiet.

Øresundsbro Konsortiets resultat for første halvår 2013 blev et overskud på 249 millioner DKK før værdiregulering. Det er en forbedring fra første halvår 2012 på 151 millioner DKK. Forklaringen er først og fremmest lavere renteudgifter og højere trafikindtægter – herunder fra lastbiltrafikken.

Der kørte i gennemsnit 1070 lastvognstog over Øresundsbron i døgnet i første halvår. Det er en stigning på fire procent i forhold til første halvår 2012. Det betyder, at brokonsortiet nu sidder på en markedsandel på 51,5 pct. af lastbiltrafikken over Øresund.

– Vi fortsætter med at forbedre vores resultater, og vi har fremgang på de markeder, hvor vi satser mest. Det er glædeligt, især med tanke på den ustabile konjunktur i vores omverden, siger Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør Caroline Ullman-Hammer.

Færre pendlere

Pendlertrafikken i bil faldt med 8,5 procent i første halvår 2013. Det gør ondt i trafikstatistikkerne på broen, da det førte til et samlet fald i trafikken på 2,0 procent. Fremgang i fritidstrafikken har en betydelig del af æren for, at den faldende pendlertrafik ikke slår hårdere på bundlinjen.

Til gengæld kunne Øresundbro Konsortiet glæder sig over, at persontrafikken på broforbindelsen er steget med 3,5 pct. til 5,4 mio. passagerer. Det påvirker dog ikke Øresundsbrons finanser, da DSB og øvrige persontogsoperatører betaler en fast og passager-uafhængig takst for at benytte forbindelsen.

- Men udviklingen er alligevel positiv, mener Caroline Ullman-Hammer.

- Toget er en god måde at komme til og fra arbejde, og jo flere mennesker, som rejser over sundet, jo mere fart kommer der på integrationen, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047