DAT var for optimistiske
Flyselskabet DAT har været for optimistiske. Der er ikke nær så mange passagerer, som DAT havde håbet på, da flyselskabet begyndte at flyve på ruten Bornholom-København i maj sidste år.
- En succesmåned skal have mere end 20.000 passagerer, og det er måske lige optimistisk nok, siger direktør Jesper Rungholm til P4 Bornholm.
I vintermånederne tidligere på året lå passagertallet under 15.000
Maj og juni måned i år har til gengæld været rigtig gode for selskabet sammenlignet med sidste år, og ruten til Bornholm er på rekordtid blevet en af DAT's kerneruter.
Jesper Rungholm understreger, at antallet af afgange afstemmes med brugerrådet, og de har ønsker om mange afgange. Der er dog blevet justeret i antallet af afgange i vintermånederne.