Novia har negativ egenkapital
Københavns Lufthavns næststørste handlingselskab, Novia, kom ud af 2012 med et dundrende underskud på 10 mio. kroner før skat.
Underskuddet var medvirkende til, at selskabet ved regnskabsårets afslutning havde en negativ egenkapital på knap 27,2 mio. kroner. Derfor fremgår det også af årsregnskabet, at Novias moderselskab, svenske Aviator Airport Alliance Europe AB, har afgivet en garanti om at tilføre frisk kapital på op til 40 mio. svenske kroner inden juni 2014.
Det er sjette år de seneste ni år, at egenkapitalen er negativ. Siden 2004 har Novia kun kunne fremvise en positiv egenkapital i årene 2008, 2009 og 2010.
Omsætningen i 2012 blev på 389 mio. kroner. Det er en lille fremgang i forhold til året før. Til gengæld blev underskuddet reduceret væsentligt. I 2011 måtte Novia således notere sig et underskud på over 30 mio. kroner.