Treakslet trækker til Søren Larsen
Vognmand Søren Michael Larsen, Kirke Hyllinge, har for nylig fået leveret en ny DAF XF 105.510 FTG 6x2/4.
Den nye DAF, der er leveret af Lastas Trucks i Hedensted. er udstyret med en 6 cyl. og 12,9 liters Euro 5 motor, som yder 510 hk (375kW) ved 1500- 1900 o/m. Derudover har motoren et stærkt drejningsmoment på hele 2500 Nm ved 1000-1410 o./m. Den nye lastvogn er udstyret med en 12-trins gearkasse, og den er ligeledes, fra fabrikken, blevet leveret med MX-motorbremse, motorstartspærre, Super Space Cap
førerhus med luftaffjedring, fjernbetjent taglem, opvarmede spejle og skylights på toppen. Derudover er vognen udstyret med en vand-til-luft oliefyr og et tagmonteret klimaanlæg.
Lastas Trucks Danmark A/S har monteret en Jost forskydelig skammel, hanebro med lys, strøm og luft, fuld aludørk og skørter med værktøjsskab.
Førerkabinen er spækket med detaljer som træfinish på instrumentbrættet, Luxury Air førersæde, 19” fladskærm med DVD, kaffemaskine, køleskab på 42 liter, som har plads til 1,5 liters flasker m.m.
Den nye DAF lastvogn er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S