23948sdkhjf

Rusland spænder ben for dansk handel

Fra august kræver Rusland en skrap supplerende garanti for betaling af told, når lastbiler krydser grænserne til det store land mod øst.

Fra august kræver Rusland en skrap supplerende garanti for betaling af told, når lastbiler krydser grænserne til det store land mod øst.



- Der er intet reelt belæg for kravet. Det eneste resultat er lange køer ved grænserne og tabt handel for alle parter. Vi er flere europæiske brancheorganisationer, som arbejder for at få russerne til at opgive kravet, siger erhvervspolitisk chef Poul Bruun fra ITD.

ITD har flere medlemmer, som tjener penge på russiske transporter og bliver ramt af det russiske tiltag. Samtidig vil danske virksomheder skulle regne med betydelige større fragtudgifter, når de handler med Rusland.

Poul Bruun peger på, at den nye form for supplerende garanti kun leveres af én enkelt russisk udbyder. Garantien bliver derfor en besværlig og dyr fornøjelse at få fat i og kan gøre hver enkelt transport op mod 10.000 kroner dyrere.

Sagen bunder i den såkaldte TIR-ordning, som siden 1975 har gjort international lastbiltransport mere glidende. Ordningen fungerer som et internationalt toldsystem, der garanterer det enkelte land dets told og samtidig giver mindre kø og besvær ved grænserne for transportører.

Imidlertid mener russiske toldmyndigheder, at TIR ikke beskytter landets indtægter godt nok, og fra 14. august 2013 kræver Rusland derfor den supplerende garanti ved TIR-transporter.

Den internationale vognmandsorganisation IRU afviser den russiske påstand og påpeger, at systemet i årevis har fungeret upåklageligt.

- Det har IRU ret i. Fra ITD’s side vil vi sammen med en række andre europæiske vognmandsorganisationer lægge pres på de russiske myndigheder for at få dem til at droppe kravet, fortæller Poul Bruun.

ITD er i dialog med SKATs Toldkontaktudvalg, som kan tage sagen op over for deres russiske kolleger.

- SKAT bør hjælpe med at sikre, at der ikke bliver pålagt danske transportører unødige toldhindringer, som giver konkurrenceforvridning, lyder det fra Poul Bruun.

- Forhåbentlig vil det fælleseuropæiske pres betyde, at russerne kommer til fornuft, og handlen kan flyde til gavn for både russiske og danske virksomheder og vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078