23948sdkhjf

Transport Øst når nye højder

Østdanmarks fagmesse for transportbranchen, Transport Øst, har vind i sejlene op til den femte udgave af udstillingen, der finder sted i Ventrupparken i Greve i weekenden 7.-8. september.

Østdanmarks fagmesse for transportbranchen, Transport Øst, har vind i sejlene op til den femte udgave af udstillingen, der finder sted i Ventrupparken i Greve i weekenden 7.-8. september.



Allerede før sommerferien var 42 udstillere forhåndstilmeldt – flere end der deltog på messen i 2012.

- Vi har mærket støt fremgang de seneste par år, og i år tegner messen til at blive større end nogensinde. Der er et behov for et årligt arrangement, der samler branchen øst for Storebælt, og med hjælp fra udstillere, samarbejdspartnere og publikum er vi ved at få skabt en stærk tradition herovre, siger Bjarne Routhe, salgschef på Lastbil Magasinet, der sammen med Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform står bag udstillingen.

De seneste par år har Transport Øst også lagt grund til udstillingspremierer på nogle af de helt store lastbil-nyheder på dansk grund. Sidste år var det den nye Volvo FH, der få dage efter afsløringen kunne fremvises i Greve, og de nye Euro 6-normer, der træder i kraft fra årsskiftet, har fået lastbilmærkerne til at sprøjte nyheder ud i starten af 2013 for at være klar til de nye miljøkrav. Der vil derfor helt sikkert være masser af nyheder at se fra de forskellige lastbilmærker i Greve. Seks af lastbilmærkerne har allerede meldt deres ankomst på udstillingen, og arrangørerne håber og tror på at få fuldt hus.

Igen i år er der desuden en bred repræsentation af udbydere af kraner, trailere, opbyggere, tilbehør, finansiering, uddannelse, rådgivning mm.

- Mange af vores udstillere bakker os loyalt op år efter år, og samtidig har flere nye vist interesse og meldt sig til for første gang. Det glæder os, og vi tror på, at vi kan fejre mini-jubilæum med den hidtil største og bedste messe på Sjælland, siger Bjarne Routhe.

Transport Øst afholdes på arealerne hos Lastas og Mercedes-Benz i Ventrupparken i Greve – lige mellem afkørsel 28 og 29 på motorvej E20. Udstillingen er åben lørdag 7. september kl. 10-17 og søndag 8. september kl. 10-15. Entré 50 kr. – fribilletter kan fås hos udstillerne. Børn gratis i følge med en voksen.

Læs mere og se opdateret udstillerliste på transportøst.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078