Erfaren transport-journalist bliver redaktør
Lars Lassen, 49, overtager posten som redaktør for Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform. Her afløser han Gwyn Nissen, der har fået nye udfordringer som chefredaktør på avisen Der Nordschleswiger.
Lars Lassen, der er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole, har arbejdet på Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform siden 2002 og er altså en erfaren herre inden for transportbranchen.
- Jeg er glad for at Dansk Transport Forlag A/S er blevet overtaget af Lastbil Magasinet og Bjarne Routhe. Dermed har virksomheden fået en ejer, der kender den danske transportbranche indgående og som ønsker, at videreføre og videreudvikle Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform med respekt for den seriøse redaktionelle og kommercielle linje, der altid har kendetegnet vore medier. Derfor er det naturligvis også med glæde – og et par sommerfugle i maven – at jeg overtager posten som redaktør for Transport-Tidende, Trans Inform og vores daglige nyhedsbrev TTN, siger Lars Lassen.
- Med dannelsen af Danske Transportmedier skabes samtidig et stærkt mediehus, der bliver endnu bedre til at betjene transportbranchen med den solide mediedækning, som erhvervet har fortjener, slutter Lars Lassen.
Danmarks Transport-Tidende har hidtil været udgivet af Dansk Transport Forlag A/S, som det tyske mediehus DVV Media Group GmbH pr. 1. juli har solgt til Lastbil Magasinet ApS. De tre fagblade vil fortsat blive udgivet som selvstændige magasiner – samlet under ét mediehus, som skifter navn til Danske Transportmedier A/S eller ApS?!?
Ny journalistSamtidig får journalist Claus Warncke, der har været ansat på Transport-Tidendes søster-medie Lastbil Magasinet siden 2010, nye udfordringer. Fra 1. august skal Claus Warncke nemlig journalist på Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform.