KN får kæmpeordre fra det tyske forsvar
Kuehne + Nagel har fået en yderst attraktiv ordre fra det tyske forsvarsministerium og hæren.
Kuehne + Nagel har fået en yderst attraktiv ordre fra det tyske forsvarsministerium og hæren.
Koncernen har fået til opgave at tage sig af logistik og transport, når de tyske tropper trækker sig ud af Afghanistan.
Det medfører blandt andet, at Kuehne + Nagel skal transportere 1200 tunge og lette køretøjer fra Afghanistan til tyrkiske Trabzon pr. luftfragt. Herfra skal køretøjerne transporteres videre til forskellige tyske destinationer.
Det betyder, at Kuehne + Nagel indsætter store Antonov- og Ilyuschin fragtfly til turene, hvoraf der forventes 60 månedlige afgange, indtil det hele er bragt tilbage.