23948sdkhjf

Svempas kommer til Ishøj Truck Show

Når Ishøj Truck Show i weekenden 31. august-1. september slår dørene op, bliver der mere fart på end nogensinde før.

Når Ishøj Truck Show i weekenden 31. august-1. september slår dørene op, bliver der mere fart på end nogensinde før.



Ishøj Truck Show årgang 2013, der arrangeres af chaufførklubben Convoy Buddy og afvikles på Europas største Scania-anlæg på Industribuen 19 i Ishøj, forventes at tiltrække mere end 200 flotte udstillingslastbiler og veteranlastbiler.

Blandt de helt store trækplastre på årets Ishøj Truck Show bliver to fantastiske show-trucks, der er bygget af den svenske customlegende Svempas. Der er tale om den allerede legendariske Red Pearl ”cabriolet” samt show-trucken Jade Wing, der begge vises i Danmark for første gang.

Red Pearl er en Scania T-model, der er ombygget i amerikansk ”old school”-stil med åbent førerhus, ca. 1.000 hk V8-motor og motivlakering og opbygning i absolut topkvalitet. Red Pearl har begejstret lastbilfans over hele verden de seneste par år, og den får selskab af showtruck’en Jade Wing, der er baseret på en modificeret og motivlakeret Scania R 620 sættevognstrækker. Svempas medbringer desuden sin store salgstrailer på over 60 m2, hvorfra han sælger unik lastbil-merchandise af absolut højeste kvalitet.

På truckshowet deltager ud over de mange chauffører og vognmænd med deres flotte lastbiler også en lang række leverandører til lastbilbranchen. Scania-værkstedet bliver ryddet til lejligheden for at gøre plads til et stort antal indendørs stande, hvor leverandørerne kan præsentere de sidste nye produkter og serviceydelser til transportbranchen.

Det er femte år i træk, at det 45.000 m2 store Scania-anlæg i Ishøj lægger hus til Ishøj Truck Show, der bare er blevet større og større for hvert år. I fjor gik mere end 3.000 publikummer gennem tælleapparaterne, og med det udvidede program forventer arrangørerne endnu flere gæster i år.

Ishøj Truck Show 2013 afvikles lørdag 31/8 kl. 10-24 og søndag 1/9 kl. 10-15. Entré koster kr. 25 for voksne, mens børn under 15 år kommer gratis ind.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046