23948sdkhjf

Trafikminister godkender færgeruter

Transportministeriet har indgået 10-årige kontrakter for trafik på ruterne Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg.

Transportministeriet har indgået 10-årige kontrakter for trafik på ruterne Bøjden-Fynshav og Samsø-Kalundborg.



Transportministeriet har gennemført udbud af trafikken på de to ruter, og Danske Færger A/S har vundet udbuddet på begge ruter, begge med tilbud på drift i 10 år.

-Jeg er glad for, at vi har tildelt 10-årige kontrakter for færgeruterne Samsø-Kalundborg og Bøjden-Fynshav. Jeg er særligt glad for, at der på ruten på Samsø-Kalundborg vil blive sejlet til en ny havn ved Ballen på Samsø. Det sikrer, at rejsetiden bliver reduceret med op til en tredjedel. Jeg er sikker på, at det vil betyde, at flere turister fra Sjælland vil besøge Samsø. Samtidigt skabes en bedre mobilitet for de fastboende på Samsø, udtaler transportminister Henrik Dam Kristensen.

For Bøjden-Fynshav har Transportministeriet indgået en kontrakt med Danske Færger om drift af trafikken i 10 år fra den 1. maj 2014. Trafikken vil blive videreført med de to nuværende færger Frigg Sydfyen og Odin Sydfyen. Begge færger vil blive anvendt 120 dage om året, resten af året bruges kun den ene færge.

For Samsø-Kalundborg har Transportministeriet indgået en kontrakt med Danske Færger om drift af trafikken i 10 år fra den 1. oktober 2014. Trafikken vil blive udført med færgen Kanhave, der i dag sejler på ruten mellem Samsø og Jylland. I forbindelse med indsættelsen på Samsø-Kalundborg vil færgen få indsat hængedæk, så færgen kan overholde de udbudte krav om kapacitet til flere passagerer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109