23948sdkhjf

Pas på falske mails fra SAS og Norwegian

På SAS’ danske og norske hjemmesider er der advarsler mod de falske og farlige e-mails.

På SAS’ danske og norske hjemmesider er der advarsler mod de falske og farlige e-mails.



I tilfælde af organiseret kriminalitet blev navnlig norske mail-adresser forleden bombarderet med virus-mails. Som afsender stod bl.a., at de kom fra SAS og Norwegian og indeholdt rejseinformation.

Et fire timer langt mailangreb blev torsdag afværget hos det danske it-sikkerhedsfirma Comendo, der står for e-postsikkerhed for en række virksomheder og offentlige institutioner i Danmark og Norge. I mailstormen var en ny virus, som blot fire ud af 47 antivirus-firmaer kendte.

På de fire timer afviste Comendo over 10 mio. mails, da stormen toppede, blokerede selskabet over 2.000 mails i sekundet. Comendo stoppede ifølge egne oplysninger alle mails før de nåede kundernes e-postsystemer.

Virus-mailen kan genkendes ved, at den er på engelsk og udgiver sig for at have kendte flyselskaber som afsender.

Comendo analyserer nu angrebets karakter, bl.a. hvor det blev styret fra, og hvad man ønskede at opnå med at sprede denne virus. Allerede nu ved Comendo, at det var organiseret kriminalitet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062