Mere end hver tredje lastvogn er udenlandsk
De sidste døgn har Norges Lastebileier-Forbund gennemført en national tælleaktion, for at vise et billede på hvor stor udenlandske aktørers virksomhed er i Norge.
- Resultatet underbygger langt hen ad vejen vores påstand om at erhvervet norsk landevejstransport er under stærkt pres, siger administrerende direktør i NLF Geir A. Mo.
I løbet af et døgn, tirsdag den 18. til onsdag den 19. juni, har medlemmer af Norges Lastebileier-Forbund (NLF) stået ved 20 tællepunkter over hele landet. Her har de talt alle vogntog og trailere, der er kørt forbi, samt noteret ned om de er norske eller udenlandske.
I alt blev der registreret 23.667 køretøjer ved de 20 tællepunkter. Ud af disse var 8.441 udenlandske, en udenlandsk andel på hele 36 pct.
- Vi er klar over, at dette ikke er et videnskabeligt studie, men det er et godt billede på hvem som kører på vores veje over et almindeligt døgn i juni, Geir A. Mo.
Saga blotTællepunkterne nær den svenske grænse, ved Svinesund og ved Kongsvinger, havde højeste andel af udenlandske køretøjer, med henholdsvis 91 pct. og 71 pct..
- Dette er opsigtsvækkende meget, selv om det er så tæt på grænsen. Det bekræfter at norsk international transport i realiteten er en saga blot, siger Geir A. Mo.
Ser man bort fra tallene som er samlet ind ved grænseovergangen ved Svinesund og ved Kongsvinger, er resultatet af tællingen alligevel højt. 27 pct. udenlandske køretøjer – mere end en ud af fire. I Sverige er forsker Henrik Sternberg ved Lunds Tekniska Högskola i gang med et cabotage-studie, hvor han og hans team analyserer omfattende data, der er samlet ind ved hjælp af en app.
Resultatet så langt viser at ulovlig cabotage breder sig vidt omkring i vort naboland.
– Vi kan selvfølgelig ikke sige noget om hvor mange av de udenlandske køretøjer, som vi har talt der kører ulovligt. Ser vi resultatet på det svenske studie, samt hvad vores medlemmer er vidne til ude på vejen, er det alligevel rimeligt at antage at en høj el af den udenlandske tungtrafik udfører ulovlig cabotage, som truer vort erhverv. Resultatet af tællingen understreger yderligere at myndighederne må tydeliggøre reglerne og bevilge nok penge til kontroller.
Sker det ikke, frygter vi at national norsk landevejstransport kan lide samme skæbne som den internationale, afslutter Geir A. Mo.