23948sdkhjf

Ny tipper til Tappernøje

M.T.M. Transport ApS, Tappernøje, har fået overdraget ny og flot blålakeret 56 kubikmeter fireakslede tippeladstrailer.

M.T.M. Transport ApS, Tappernøje, har fået overdraget ny og flot blålakeret 56 kubikmeter fireakslede tippeladstrailer.



Der er tale om en Kel-Berg tippeladstrailer, som er bygget op på et chassis af længdevanger, der er opsvejsede i I-profiler og forstærkninger, som gør hvert chassis meget stabilt.

Traileren har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og kører på 4 nitons BPW-aksler med skivebremser. Bremseanlægget er et toledet trykluftsmekanisk Knorr EBS-anlæg.

Der er også monteret gangbro i galvaniseret stål med luft, lys og EBS-stik.

Lastas har bygget tippeladstrailerens ladkasse af 40 mm aluprofiler med kraftige forsmækforstærkninger, galvaniserede beslag til tiprør og 2 stk. alutrin. Bunden er fremstillet af 5 mm gennemgående aluplader, af en speciel slidstærk kvalitet.

Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem og er fremstillet af 40 mm aluprofiler, med kraftige alukantrammer. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem, for at give 10 pct. ekstra åbning ved aflæsning, og der er monteret en automatisk rullepresenning, som styres ved hjælp af en fjernbetjening.

Den nye tippeladstrailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062