I det nye trafikforlig har man også været inde og kigge nærmere på problematikken omkring godkendelse af nye ruter til modulvogntog ude i de enkelte kommuner.

På trods af at modulvogntogene nu kører på femte år, er der stadig forholdsvis ringe kendskab til håndteringen af virksomhedsordningen i de fleste kommunale administrationer. Samtidig er det de færreste kommuner som har oprettet mere end en rute til modulvogntog.

Men kommunerne spiller en stor rolle, fordi det er dem der i sidste ende skal godkende en ny rute fra modulvogntogsnettet og helt frem til et industriområde eller en specifik virksomhed.

Her mener man at kunne anvende mange af de tidligere erfaringer fra det hidtidige arbejde med virksomhedsordningen til at videreudvikle en vejledning til de kommunale administrationer, hvor de enkelte delprocesser i ansøgnings-, etablerings- og godkendelsesfasen beskrives.

Det skulle gerne kunne munde ud i at virksomheder hurtigere kan opnå en mere effektiv og mere fleksibel godkendelse af et forslag til ny rute for kørsel med modulvogntog.

Vejdirektoratet indstiller derfor, at der udarbejdes en opdateret og udvidet vejledning til kommunal sagsbehandling af ansøgninger under virksomhedsordningen.

Ved godkendelse af nye mvt-ruter er en af de første opgaver, at få screenet vejnettet for eventuelle vejtekniske problemer ved kørsel med modulvogntog. Udfordringerne ses ofte i forbindelse med skarpe kurver og sving, hvor modulvogntogets længde medfører, at der skal anvendes et lidt større kørebaneareal end ved almindelige lastvognstog.

Screeningen sker ved, at der indtegnes ”kørekurver” for modulvogntogene på et kort over ruterne. Herved kan det dokumenteres, at modulvogntogene kan køre på en given rute inden for de færdselsarealer, som foreskrives i færdselsloven. Samtidig giver kørekurverne et indblik i om modulvogntogene eventuelt kan være til gene for trafiksikkerheden på de enkelte lokaliteter, f.eks. i forhold til cyklister.

Screeningen kan imidlertid være en relativ stor omkostning for den enkelte virksomhed, hvis den behandles som en enkeltstående opgave. Brancheorganisationerne efterlyser derfor en mere effektiv og en for virksomhederne mindre omkostningstung screening af den rute til lokal kørsel med modulvogntog, som ønskes med på rutenettet.

Der eksisterer fire hovedtyper af modulvogntog med hver deres pladskrav i forbindelse med svingninger og kurver. Ud fra de nuværende retningslinjer for dimensionering af ruter til modulvogntog har Vejdirektorat valgt den modulvogntogstype, der har det største arealbehov MVT 3 (linkvogntog). Ved at vælge denne type, så har alle typer af mvt kunnet køre på de godkendte strækninger.

I branchen mener man at der er virksomheder, som udelukkende vil anvende en modulvognstogstype med mindre arealbehov end den dimensionsgivende (MVT 3), og at dimensionering af strækningerne for kørsel med disse mindre pladskrævende typer vil give færre omkostninger i etableringsfasen.

Imidlertid ser Trafikstyrelsen ikke problemer i at tillade et dedikeret vejnet til andre modulvogntogstyper end MVT 3. Da de tre modulvognstyper, MVT 1 (forvogn + dolly + trailer), 2 (trailervogntog + kærre) og 4 (forvogn med påhængsvogn) alle har tilnærmelsesvis samme pladskrav, og er klart mindre end kravene ved MVT 3, anbefaler Trafikstyrelsen at disse typer samles i ét tillæg til de eksisterende regler, gældende for de tre modulvogntogstyper samtidigt. Trafikstyrelsen ser i den forbindelse ingen anledning til at etablere et særligt tilladelses-system (for køretøjer) til dette, idet kontrollen for politiet let kan gennemføres.

Tilladelser til at køre med modulvogntog i tidsafgrænsede perioder er måske en mulighed.

I udgangspunktet er tilladelserne til kørsel på modulvogntogsnettet gældende 24/7. Her har vejmyndigheder eller politi i visse situationener afvist kørslen med modulvogntog (eller udstukket krav om ombygning af ruten) ud fra et hensyn til fremkommeligheds- og/eller trafiksikkerhedshensyn i perioder med stor trafikintensitet.

Det skønnes at en tidsbegrænsning af tilladelserne til perioder med lav trafikintensitet ikke vil udløse de samme problemer i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for tidsafgrænsede tilladelser.