Sawo har iværksat stor servicekampagne
Sawo A/S har i disse dage travlt med at ligge sidste hånd på en landsomspændende kampagne vedrørende service.
-Vi vil vore kunder og vi vil dem det godt, siger Sawos adm. direktør Michael Lassen Schmidt om tiltaget.
- Vores erfaringer fortæller os, at kunderne husker at få lavet jævnligt service på deres lastbil, men deres grej til lasthåndtering halter lidt bagefter. Det vil vi gerne hjælpe vore kunder med at rette op på med denne kampagne.
Han peger på, at der er penge at spare ved at lave serviceaftaler - fordi kunderne derved sparer de nedbrud der oftest sker på skæve tidspunkter eller i den mest travle periode: Der hvor det kan blive dyrt at betale en servicevogn for udkald.
Sawo tilbyder forskellige aftaler – enten hvor man afregner efter timeforbrug eller en fastpris-aftale, en hvor man selv kun betaler for reservedelene eller hvor alt er inklusiv.
- Med sidstnævnte aftale kender du helt konkret dine årlige omkostninger på service og vedligehold og får ingen ubehagelige overraskelser. Det er her der virkelig kan mærkes en besparelse, måske især for de større firmaer, vurderer Michael Lassen Schmidt, som fra tidligere jobs, har en stor erfaring med serviceområdet.
Kampagnen ledsages af kundecases fra den fiktive vognmand ”Vink-mæ-a-vognstang”, som blandt andet kommer til at pryde selskabets servicebiler.