23948sdkhjf

Cabotagedebat og lastbildyst på Folkemødet

Fredag havde Europa-Parlamentariker Ole Christensen (S) sammen med 3F og DTL taget initiativ til en debat om social dumping i vejtransporten ved Folkemødet på Bornholm.

Fredag havde Europa-Parlamentariker Ole Christensen (S) sammen med 3F og DTL taget initiativ til en debat om social dumping i vejtransporten ved Folkemødet på Bornholm.



Morgenvært på DR2 Niels Krause-Kjær styrede debatten i salen på den såkaldte Cirkusplads foran en storskærm med cabotagebilleder. Erik Østergaard opfordrede Ole Christensen og hans partifæller i regeringen til at lave de nødvendige alliancer på tværs af landegrænser, så EU-reglerne kan justeres i retning af at sikre midlertidighed.

Ole Christensen selv fremhævede sit arbejde med EU-Kommissionen i forhold til problematikken om filippinske chauffører og andre tredjeverdenslande. Jan Villadsen fra 3F fremhævede, at cabotagen bestemt er et problem for de chauffører, som arbejder i Danmark til en løn, man ikke kan leve af i Danmark, men at det også er et økonomisk samfundsproblem.

Lørdag blev det tid til et mere uformelt program med de politiske ordførere. På en bane lavet af potteplanter, kridtstreger og afspærringstape dystede transportordførerne om at fjernstyre store Scania-lastbiler på tid. En stor folkemængde så Kristian Pihl Lorentzen vinde konkurrencen med kun et sekund over SFs Jonas Dahl, socialdemokraternes Rasmus Prehn og Liberal Alliances Leif Mikkelsen. Derefter blev det publikums tur til at prøve lastbilerne og få en snak om erhvervet med både ordførerne og Erik Østergaard.

Hen over alle fire dage blev det også til god tid med øvrige politikere fra for eksempel beskæftigelse og skat. Uvurderligt for en interesseorganisation som DTL, så DTL deltager helt sikkert på Folkemødet 2014.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078