23948sdkhjf

Brand i gasflaske hos Scania i Odense

Scania i Odense blev fredag middag ramt af et uheld med brand i gasflaske med acetylen.

Scania i Odense blev fredag middag ramt af et uheld med brand i gasflaske med acetylen.



Ingen kom til skade ved uheldet, der skete, mens en mekaniker var ved at varme et emne op. Af uforklarlige årsager slog ilden tilbage gennem slangen til gasflasken, hvorved der udviklede sig en voldsom stikflamme. Mekanikeren undgik at blive ramt af stikflammen og fik straks lukket for gasflasken, hvorefter værkstedet blev evakueret og brandvæsnet tilkaldt.

Odense Brandvæsen nåede meget hurtigt frem til Scania-anlægget og gik straks i gang med at nedkøle gasflasken. Den er senere blevet lagt i kølende vandbad og skal forblive der i nogle dage, indtil gasflasken kan sendes til nærmere undersøgelse. Gasflasken var naturligvis forsynet med den lovpligtige tilbageslagsventil, og det er derfor uklart, hvordan uheldet kunne ske.

Medarbejderne på Scania-anlægget fik efterfølgende stor ros af brandvæsnet for at have tacklet situation helt efter bogen, og uheldet viste, at Scanias beredskab for sådanne situationer virker efter hensigten. Arbejdet blev efter den dramatiske oplevelse genoptaget på værkstedet senere på eftermiddagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063