Dansk Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Landboforeningen Gefion opfordrer - efter dom mod Ringsted-vognmand - til politisk handling for at undgå, at planlovgivningen sætter en alt for kraftig bremse for erhvervsudviklingen i de tyndt befolkede områder.

Den 18. juni har de fire organisationer foretræde for Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer. Her vil man gentage budskabet og komme med et friskt eksempel på baggrunden for den fælles opfordring:

På Ringsted-egnen etablerede en nystartet, selvstændig vognmand sig på en landejendom med sin lastbil og nogle containere. I forvejen lå der en campingplads i nærheden af ejendommen. Naboerne var positive, og lastbilen stod der i forvejen, da vognmanden før havde været ansat chauffør.

Kommunen gav tilladelse til virksomheden med den begrundelse, at etableringen af vognmandsvirksomhed ingen konsekvenser havde. Men Naturklagenævnet var imod. Kun landbrug må være til stede i en landzone efter planloven. Retten i Roskilde var enig. Juraen havde talt: Vognmanden må væk. Flytte ind til et industriområde i en byzone, hvor etableringsomkostningerne er så høje, at bankerne smækker kassen i for iværksættere.

Konsekvensen af afgørelsen er, at der aldrig gives tilladelse til vognmandsvirksomhed i landzone – uanset om der kun er tale om en selvkørende vognmand med én lastbil.

I dag har planloven opdelt Danmark i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen må der ikke bygges nye huse, og erhvervsmæssigt er kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Desuden kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugsdrift, kun anvendes af et meget begrænset antal erhvervstyper. Vognmandsvirksomhed er ikke iblandt.

Det er ikke alene landsbysamfundene, der bliver ramt af den stramme lovgivning. Det er hele vores selvstændighedskultur. Det er ofte alt for dyrt for mange iværksættere at etablere sig i byzone. Udover bolig skal der købes en industrigrund, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken for længst sagt stop.

Den afsagte dom medfører, at iværksætteren ikke kan starte i landzone – fx i et nedlagt landbrug med familie og virksomhed. I stedet burde man foretage en vurdering af, hvilke konsekvenser erhvervsudøvelsen reelt har – uanset erhvervstype. Planloven må gøres mindre stram, så flere erhvervstyper kan etablere sig i landzone og udkantsområder, medmindre helt væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.

Er der noget, Danmark har brug for nu, så er det at få gang i erhvervsudviklingen helt ude i landets afkroge, mener bl.a. DTL - Danmark har desværre i dag en af EU’s laveste iværksætterprocenter.