Bon Appetit, Peter Paris
Leverancer af råvarer fra Paris til gourmetrestauranter i Danmark kræver viden, kontakter, kundeservice - og perfekt logistik
Når Peter Jacobsen, bedre kendt som Peter Paris, hver uge køber ind på fødevaremarkedet i Rungis i Paris til sine krævende kunder i Danmark, skal han være 100 % sikker på, at varerne kommer frem til tiden og i perfekt stand. Det sørger hans nye MAN lastbil for.
Lastbilen er bygget op, i samarbejde med CNA Handel, med en speciel køle-/frysekasse, der er produceret hos Chereau i Frankrig, og som kan deles op med et flytbart skillerum i fryse- og køleafsnit, så alle varer holdes på rette temperatur under hele turen fra Paris til Danmark.
De fine råvarer skånes mod ujævnhederne med MANs perfekt komfortable luftaffjedring på alle aksler, og chaufføren skånes mod træthed af bl.a. den automatiske TipMatic-gearkasse, side- og bakkameraer, klimaanlæg og den nye Media Truck Advanced radio med indbygget navigation. Lastbilen er specificeret i samarbejde med Sebastian Jacobsen, MAN i Århus.
Så når den nye MAN lander i Århus hver onsdag formiddag er der lagt op til et: "Bon Appetit" hos kunderne.