23948sdkhjf

Blue Water på opkøb i Finland

Blue Water Shipping har overtaget det finske transportfirma Wikeström og Krogius.

Blue Water Shipping har overtaget det finske transportfirma Wikeström og Krogius.



Købet af Wikeström & Krogius (W&K) , der er et af landets største, privatejede transportfirmaer, er et led i Blue Water Shippings planer om styrke selskabets position i Norden.

- Blue Water har i dag en meget stærk position i Danmark, og vi har taget en strategisk beslutning om at udvikle vores set-up i Finland, Norge og Sverige efter danske forbillede. Det betyder, at vi skal have flere kontorer i Norden, og med opkøbet af W&K opnår vi en god position på det finske marked samtidig med, at vi styrker vores samlede forretning og organisation i Norden, siger Carsten Eskildsen, Direktør for General Cargo divisionen hos Blue Water Shipping.

- Blue Water og W&K deler de samme værdier og arbejder med samme tilgang til markedet og kunderne - at være i tæt dialog med kunderne for at kunne tilbyde tilpassede transportløsninger af meget høj kvalitet og med personlig service, siger Carsten Eskildsen.

W&K blev grundlagt i 1850 og er i dag specialiseret i sø-, luft- og vejtransport og opererer desuden med projekttransport og komplette logistikløsninger.

Firmaet har 38 ansatte og omsatte i 2012 for EUR 23 mio.

Overtagelsen har virkning fra 1. september, og W&Ks direktør Henrik Mahlberg, der ligeledes er en af de tre snart tidligere ejere, fortsætter som ansvarlig for Blue Waters samlede aktiviteter i Finland, der inkluderer Blue Waters nuværende kontor i Helsinki med 8 medarbejdere.

- Det har altid været vores ambition at bygge gode relationer med kunderne, og derigennem tilbyde og udvikle de bedst mulige logistikløsninger. Jeg er sikker på, at W&K har fået de helt rigtige ejere i Blue Water. Jeg ser frem til at blive den del af Blue Water og har samtidig store forventninger til den fremtidige udvikling, siger Henrik Mahlberg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062