23948sdkhjf

Clipper Projects fusionerer med Thorco Shipping

Clipper Group har annonceret, at Thorco Shipping fusionerer med Clipper Projects 1. juli.

Clipper Group har annonceret, at Thorco Shipping fusionerer med Clipper Projects 1. juli.



Fusionen betyder, at aktiviteterne i Clipper Projects og Thorco Shipping videreføres under Thorco-navnet med hovedkvarter i København. Fusionen betyder, at Thorco Shipping fremover vil operere en flåde på omkring 90 multi purpose skibe, der størrelsesmæssigt ligger mellem 5000 og 20000 DWT. Løfteevnen går helt op til 400 tons.

- Clipper er særdeles tilfreds med fusionen. Vi er glade for deltage i konsolideringen i industrien, hvilket har været en langsigtet ambition for os, og vi er sikre på, at det fusionerede rederi vil være i stand til at generere betydelig værdi til dets partnere, siger Kristian Mørch, der er partner og Group CEO i Clipper Group, hvor han er ansvarlig for netop Clipper Projects.

- Det er efter vores mening, den bedste vej til at sikre en profitabel forretning og fremtidig vækst i det nuværende multipurpose-marked.

Kæmpe spring for Thorco

- Vi tror på, at det nye Thorco vil være i stand til at levere en betydende og fleksibel platform, der er uden lige i industrien, og som vil skabe stor værdi for vore kunder og partnere, siger Thor Stadil, der fortsætter som bestyrelsesformand i Thorco.

Han oplyser, at Thorco Shipping længe har søgt efter en partner, der kunne sikre det hastigt voksende rederi et kæmpe spring fremad på markedet for flerformåls-skibe.

Fusionen kommer efter Thorco Shipping i går kunne meddele, at man havde ansat Henrik Ramskov – tidligere COO i Maersk Tankers – som adm. direktør i Thorco.

Clipper Group har i dag over for dagbladet Børsen afvist forlydender om, at fusionen skulle være gennemført under pres fra flere banker med Nordea i spidsen.

- Transaktionen er opstået på mit personlige initiativ", siger Kristian Mørch til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062