USA åbner gerne paskontrol i CPH
Hvis Københavns Lufthavn eller Danmark betaler hovedparten, udstationerer vi gerne pasbetjente i Danmark, siger en talsmand for Homeland Security.
Det oplyser Stand By.
- Hvis pengene ikke var et problem, havde vi fremskudte kontrolposter i de første 50 lufthavne verden over. Hvis passagerer til USA kan blive ekspederet allerede her med indrejsegodkendelse og toldbehandling, har vi de færre at bekymre os om, når flyet lander i USA. Så hvis Københavns Lufthavn bygger facilitet til os og lufthavnen, eller andre i Danmark, betaler regningen, åbner vi principielt gerne kontrolpost i morgen.
Det sagde Douglas A. Smith, viceminister i Department of Homeland Security (DHS), der bl.a. har ansvaret for indrejsekontrol i USA, til standby.dk under den igangværende Pow Wow-messe for rejsebranchen i Las Vegas.
I Customs and Border Protection under DHS behandler 25.000 betjente i snit 1,7 mio. personer der rejser ind i USA, via lufthavne, veje fra Canada og Mexico, skibspassagerer mm.
Han har ikke noget bud på, hvor meget det vil koste at få amerikanske pasbetjente udstationeret i København – det afhænger af antallet af afgange til USA.