23948sdkhjf

Dækbranchen: Uklar bekendtgørelse

Den 1. juli træder en ændring af færdselslovens § 47 i kraft, hvorefter der fremover, i forbindelse med reparation eller bortbugsering af et havareret køretøj på motorvej og motortrafikvej, skal rettes henvendelse til politiet, forud for reparation eller bortbugsering.

Den 1. juli træder en ændring af færdselslovens § 47 i kraft, hvorefter der fremover, i forbindelse med reparation eller bortbugsering af et havareret køretøj på motorvej og motortrafikvej, skal rettes henvendelse til politiet, forud for reparation eller bortbugsering.



I forlængelse af dette, er der af Vejdirektoratet udarbejdet et udkast til en bekendtgørelse, som er udsendt i høring. Dækbranchen har indsendt høringssvar, som belyses her i uddrag.

Baggrund

Dækbranchen har tidligere medvirket i et projekt som havde til opgave, at udarbejde ensartede regler for de aktører, der arbejder med havarerede køretøjer på motorvej og motortrafikvej. Arbejdsgruppen blev etableret i 2005 efter et møde i Vejdirektoratet og var efterfølgende repræsenteret ved dækbranchen, politi og vejdirektoratet.

Arbejdet stoppede dog på et tidspunkt i 2008, hvorefter der ikke har været fornyet udvikling.

Dækbranchen hilser derfor forslaget velkomment, da det efter vores opfattelse må tilsigtes, at de arbejder der udføres i forbindelse med reparation af havarerede køretøjer på motorvej og motortrafikvej, sidestilles med de vilkår der gælder for tilsvarende køretøjer – eksempelvis NCC, DONG, TDC, vejarbejder m.v.

Dækbranchens medlemsvirksomheder håndterer allerede i dag, med høje krav til sikkerheden, en meget stor andel (mere end 3.000) af de assistancer der årligt udføres på de danske veje.

Det er Dæjbranchen magtpåliggende, at vores medlemmers sikkerhed med bekendtgørelsen øges yderligere, samt at øvrige operatører på baggrund af bekendtgørelsen stilles de samme krav, som Dækbranchens medlemsvirksomheder. Dette vil sikre, at arbejdet udføres på lige vilkår og ikke bliver et konkurrenceparameter overfor kunden.

Vejdirektoratets oplæg mangelfuldt

I Vejdirektoratets udkast stilles der kun krav om afmærkning af kørebane på motorvej og motortrafikvej, men at udføre arbejde på et havareret køretøj i nødspor udgør også en risiko, hvorfor Dækbranchen ønsker, at der også skal foretages afmærkning, når der foretages arbejde i nødspor.

I udkastet er der kun lagt op til brug af skiltevogn ved havari på kørebane og intet andet, samt at skiltevognen skal placeres i en afstand af 200 meter bag det havarerede køretøjer.

Dækbranchen ønsker, at der også skal foretages afmærkning med skilte, kegler, løbelys m.v. for at sikre, at bilisterne ikke blot ”overhaler” skiltevognen og kører ind i ”uheldsbanen” igen.

Uklarhed

Det er Dækbranchens overbevisning, at teksten i Vejdirektoratets udkast til Bekendtgørelsen omkring kursus kan fejltolkes idet følgende tekst er indsat:

§ 4. Personer, der udfører reparation og afmærkning med afspærringsvogn efter denne bekendtgørelse, skal have gennemført et kursus, der lever op til de krav, der fremgår af bilag 1.

Eksempelvis kan man stille spørgsmålet:

Er det kun, hvis en person både udfører reparation og afskærmning, at denne skal have gennemført kurset? I tilfældet, hvor to forskellige personer udfører henholdsvis reparation og afskærmning - skal de så begge have kursus - eller er det kun reparatøren eller kun den der foretager afskærmning, der skal have kurset? Dækbranchen har derfor foreslået følgende tekst:

§ 4. Personer, der udfører reparation og/eller afmærkning med afspærringsvogn efter denne bekendtgørelse, skal have gennemført et kursus, der lever op til de krav, der fremgår af bilag 1.

I udkastet er der endvidere lagt op til, at personer, der udfører reparation og afmærkning med afspærringsvogn efter denne bekendtgørelse, skal senest 1. september 2013 have gennemført det kursus, der er nævnt i § 4.

Det er vores opfattelse, at hverken Dækbranchen eller uddannelsesstederne vil være i stand til at opfylde gennemførelse af kursus inden den angivne dato, hvorfor enten en senere dato eller en overgangsperiode skal fastsættes. Endvidere er det, i henhold til Bilag 1 til Udkastet, branchens vurdering, at kurset er baseret på Vejdirektoratets Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. 2008.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079