Eurotunnel trækker nitte på Den Engelske Kanal
Britiske konkurrencemyndigheder kræver at det fransk-britiske tunnel-selskab afvikler færgerute over Den Engelske Kanal.
Meldingen om, at de britiske konkurrencemyndigheder fastholder den nedadvendt tommelfinger over Eurotunnels færgerute over Den Engelske Kanal, vækker glæde hos konkurrenten DFDS A/S.
- Vi er selvfølgelig meget glade for, at de engelske konkurrencemyndigheder fastholder meldingerne fra den foreløbige afgørelse. Siden dengang har alle parter haft mulighed for at kommentere afgørelsen, men selv om vi har været rimelig faste i kødet, er der altid en en risiko, så vi er meget glade for den så klare tilkendegivelse, udtaler DFDS A/S adm. direktør Niels Smedegaard i en kommentar til Ritzau Finans.
DFDS måtte i slutningen af 2011 - sammen med det franske partnerrederi Louis Dreyfuss Armateurs - opgive, at overtage stumperne efter den konkursramte kanalrederi Seafrance.
I stedet åbnede det danske og franske rederi-samarbejde en helt ny rute mellem Calais i Frankrig og Dover i England i foråret 2012. Kort efter fik Eurotunnel lov til at overtage resterne af SeaFrance og stiftede rederiet My Ferry Link, der indsatte to færger på Calais-Dover-ruten i sidste efterår.
Men nu har de britiske konkurrencemyndigheder altså afgjort, at Eurotunnel opnår en for dominerende stilling på trafikkerne over Den Engelske Kanal og påbudt selskabet af afvikle færgeruterne.
Eurotunnel ventes at appellere afgørelsen til en højere instans. En eventuel appel ventes afgjort i løbet af 4-6 måneder.
DFDS fastholder rederiets forventninger til hele 2013.