Drewry: Containerrederier kan tvinges til at spare på punktligheden
Britiske shippinganalytikere advarer transportkøberne om, at den nuværende priskrig på de oversøiske containerruter kan ende i ringere serviceniveau.
Der er røde tal på bundlinien i hovedparten af de kvartalsregnskaber som containerrederierne har afleveret. Siden udgangen af 1. Kvartal er containerraterne styrtdykket og 2013 tegner til at blive et blodrødt år på de oversøiske containerruter. Shippinganalytikerne i britiske Drewry påpeger i det seneste nummer af Sea & Air Shipper Insight, at selv om den nuværende lave rateniveau umiddelbart gavner transportkøberne og deres repræsentanter, så er det uholdbare rateniveau ikke uden risiko for speditører og transportkøberne.
- Containerrederierne er tvunget til at begrænse deres tab på en eller anden måde. Det betyder, at rederierne måske må overveje, om de reelt får betaling for deres kvalitets services – hvor er fordelen ved at levere pålidelige og punktlige havn til havn-services, siger Simon Heany, der er forskningschef i Drewry.
- Vi forventer, at det første skridt bliver yderligere ”slow steaming”, som i sig selv ikke bør betyde mindre punktlighed. Men det vil forlænge transittiderne yderligere. Herefter – hvis rederierne stadig taber penge, så vil motivationen til at levere pålidelige kvalitets services for alvor blive sat på en hård prøve, spår Heaney.