23948sdkhjf

TNT åbner mobilt depot i Bruxelles

Transportvirksomheden TNT Express har netop introduceret et mobilt depot med tilhørende eldrevne tri-cykler i Bruxelles’ bymidte.

Transportvirksomheden TNT Express har netop introduceret et mobilt depot med tilhørende eldrevne tri-cykler i Bruxelles’ bymidte.



Det sker som led i et operationelt forsøg, som skal vise, hvordan og om eldrevne, trehjulede cykler kan erstatte TNTs varebiler på såkaldte ’final mile’ leverancer i byens hektiske gader.

Forsøget løber fra slutningen af maj og tre måneder frem. I den periode erstatter mobildepot og el-cykler de varebiler, som ellers hver uge kører 900 km i den travle, forurenede og tætpakkede bymidte. På den måde vil forsøget også bidrage til at reducere udledningen af CO2 og støj i området.

TNTs mobile depot er en specialdesignet trailer. Den bliver indsat som lager- og sorteringscentral på vejen mellem TNTs hub uden for byen og bykernen i Bruxelles. Her samler de eldrevne tri-cykler deres leverancer op og kører så det sidste stykke ud til forretninger og virksomheder i de tre centrale kvarterer: Schaerbeek, Etterbeek og Saint-Josse-ten-Noode.

TNT Express har entreret med kurerfirmaet Ecopostale, som står for cykler og chauffører. Projektet er blevet til i samarbejde med Straightsol – et konsortium støttet økonomisk af EU Kommissionen

TNT Express’ mobile depot er inddelt i et kontorområde og et område til lastning, losning og sortering. Den ene side af den specialdesignede trailer kan skydes ud for at udvide depotets areal. Samtidig har depotet en lift med plads til el-cyklerne, der letter lastning og losning af forsendelser.

Hver dag transporteres det mobile depot fra TNT Express’ hub uden for byen til den midlertidige placering på en central parkeringsplads i Bruxelles. Her ’pakkes’ depotet ud til dets fulde størrelse på 14x6,5 meter. Samlet set har depotet plads til 11 pakkebure.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079