23948sdkhjf

Kun få virksomheder har en sikkerhedspolitik

Codan har foretaget en undersøgelse blandt 200 virksomheder i brancherne transport, bygge & anlæg samt hotel & restauration. På tværs af brancherne i undersøgelsen tegner der sig et billede af, at virksomhederne ikke har det fokus på medarbejdernes sikkerhed, man kunne ønske sig.

For selvom virksomhederne overholder de lovmæssige regler på området, så har kun knap 4 % (3,9 %) af dem nedfældet en decideret sikkerhedspolitik.

Og mens næsten alle virksomhederne (92 procent) sørger for, at instruktionsmateriale for korrekt brug af maskiner og hjælpemidler er synligt for medarbejderne, så synes tre ud af fire (76 %) ikke, at de selv er gode nok til at følge op på medarbejdernes overholdelse af relevante guidelines og procedurer.

-Sikkerhedskulturen på arbejdspladserne halter tilsyneladende lidt. Arbejdet er selvfølgelig ikke alene gjort med bare at formulere en politik, og tallene peger da også i retning af, at der er behov for endnu større opmærksomhed hos virksomhedernes ledelser, hvis vi for alvor skal reducere antallet af arbejdsskader, siger Randi Schjødt Iversen, der er skadestopkonsulent hos Codan.

Undersøgelsen viser også, at det i næsten hver tiende virksomhed (9,1 %) ikke er populært blandt medarbejderne at overholde de gældende retningslinjer på sikkerhedsområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063