23948sdkhjf

Fjord Line indgår millionkontrakt

Fjord Line Danmark har indgået aftale med det finske værft STX Finland Oy om en ombygning af rederiets 20-årige færge MS Bergensfjord til godt 220 millioner danske kroner.

Fjord Line Danmark har indgået aftale med det finske værft STX Finland Oy om en ombygning af rederiets 20-årige færge MS Bergensfjord til godt 220 millioner danske kroner.



Færgen sejler i dag på ruten Hirtshals – Stavanger – Bergen, men når Fjord Lines to nye miljøvenlige cruisefærger overtager ruten, skifter MS Bergensfjord Skagerak og Nordsøen ud med farvandet mellem Sandefjord og Strømstad.

- Det er en omfattende ombygning, som vi ser meget frem til. Passagerne på Fjord Lines nye rute mellem Sandefjord og Strømstad vil opleve et gennemmoderniseret skib. Skibet vil fortsat sejle under dansk flag, og det får også et nyt navn, som jeg endnu ikke kan afsløre, siger Gert Balling, direktør i Fjord Line Danmark.

MS Bergensfjord er 134 meter langt, 24 meter bredt og vil efter ombygningen have plads til 1770 passagerer og 370 biler. Det er Falkum-Hansen Design, som har designet skibets nye indretning, der blandt andet betyder åbne lyse loungeområder, spændende faciliteter for taxfree-shopping og nye caféer og restauranter.

MS Bergensfjord tages ud af driften den 23. december 2013 og forventes klar til at sejle på Fjord Lines nye rute i maj 2014.

Den første nye miljøvenlige cruisefærge, MS Stavangerfjord, sejler sin jomfrutur fra Hirtshals via Stavanger til Bergen den 14. juli 2013, mens søsterskibet indsættes i efteråret 2013.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095