Den 18. april 2013 gav Vestre Landsret Trafikstyrelsen medhold i, at provisionsaflønning af chauffører, der udfører kørsel på grundlag af de såkaldte Ep- tilladelser eller tilladelser til offentlig servicetrafik, ikke er i overensstemmelse med bus- og taxilovens krav om løn- og ansættelsesforhold.

Vestre Landsret fastslog også, at chauffører, som udfører kørsel, der er reguleret af bus- og taxiloven, skal ansættes og aflønnes på vilkår, som svarer til det generelle niveau i bus- og taxibranchen. Det er således ikke tilstrækkeligt at følge en hvilken som helst kollektiv overenskomst.

Landsretten lagde bl.a. vægt på, at chauffører, der udfører kørsel på grundlag af de såkaldte Ep- tilladelser eller tilladelser til offentlig servicetrafik - i modsætning til taxichauffører - ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen og omfanget af kørslen og dermed størrelsen af indtjeningen.

Landsretten fandt, at provisionsaflønning i forbindelse udførelse af offentlig servicetrafik indebærer en nærliggende risiko for, at chauffører påtager sig meget lange vagter til skade for trafiksikkerheden.

Ovenstående indebærer, at førere af køretøjer, som fungerer på grundlag af taxitilladelser, kan provisionslønnes, og at førere af køretøjer, der fungerer på grundlag af bustilladelser, tilladelser til offentlig

servicetrafik, limousinetilladelser, sygetransporttilladelser og Ep- tilladelser skal timelønnes.