Tyskere stadig skeptiske over for Femern
I Danmark er 51 procent af befolkningen positivt indstillet over for projektet med at opføre en fast forbindelse over Femern Bælt. I Tyskland er der 38 procent positive.
Det viser en ny undersøgelse gennemført af Epinion på vegne af Femern A/S.
Så selvom modstanden stadig er stor i Tyskland, er der nu næsten dobbelt så mange tilhængere som modstandere af den faste forbindelse over Femern Bælt.
Undersøgelsen viser også, at flere nu har en holdning til projektet. Det skyldes formentlig den afgørende fase, som projektet nu er i. I slutningen af 2012 startede prækvalifikationsprocessen, i 2013 starter myndighedsgodkendelsen og anlægsfasen rykker tættere og tættere på.
Undersøgelsen er gennemført i april 2013 af Epinion på vegne af Femern A/S. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews blandt 2.625 personer over 18 år fordelt mellem 1.604 bosiddende i Nordtyskland og 1.021 i Danmark. Femern A/S har foretaget undersøgelsen hvert år siden 2009.