23948sdkhjf

Bolding leverer blokpåhængsvogn

A. Højfeldt A/S i Herning har for nylig fået leveret en helt ny femakslet Goldhofer blokpåhængsvogn. Den er af typen TN-L 5 og er leveret af Jørn Bolding A/S.

A. Højfeldt A/S i Herning har for nylig fået leveret en helt ny femakslet Goldhofer blokpåhængsvogn.

Den er af typen TN-L 5 og er leveret af Jørn Bolding A/S.



Blokvognen er på de forreste 2 aksler leveret med 245/70 R 17,5 hjul og med 205/65 R 17,5 hjulstørrelse på 3. – 5. aksel. Derved bliver lastehøjden kun 772 mm.

Totalvægten er på 46.800 kg, og blokvognen er monteret med BPW aksler, der er ophængt med luftaffjedring, samt et Wabco EBS bremsesystem. Den bagerste aksel er en selvsporende styrbar aksel.

Udstyret omfatter også hydrauliske ramper, med Goldhofers hydrauliske rampesikringssystem hvortil der ikke behøves yderligere fastgørelse.

Bagerst på ladet af blokpåhængsvognen er der blevet plads til en gravemaskinegrøft, som måler 2000 x 640 mm og er desuden også udstyret med mange godkendte surrings-muligheder.

Chassiset er blevet lakeret i en flot marineblå farve og rammen er blevet zinkstøvgrunderet (86 % zink) som er standard hos Goldhofer.

Blokpåhængsvognen er leveret af Per Bolding fra Jørn Bolding A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063