Stor DHL-transportør konkurs
Transportledet i Hässleholm, Sverige, er blevet taget under konkursbehandling.
Transportledet, der er et af Sveriges største privatejede vognmandsfirmaer, indgav konkursbegæring til Hässleholms tingsrätt. Parallelt går også moderselskabet Roy Svensson Holding AB konkurs. Ved afslutningen af den seneste regnskabsperiode havde selskabet 312 ansatte.
Senest i september sidste år rapporterede Svensk Åkeritidning om at Transportledet havde opsagt tre af sine DHL-linietrafikker, nemlig Hässleholm-Göteborg, Örebro-Stockholm og Göteborg-Stockholm. Ifølge ejeren Roy Svensson et resultat af svigtende lønsomhed.
Transportledets opgaver er for 90 % vedkommende kommet fra DHL og Transportledet er bare et af flere DHL-tilsluttede vognmandsfirmaer som er blevet hårdt ramt inden for den sidste tid.
Sidste år blev 16 chauffører sagt op ved transportvirksomhedens afdeling i Helsingborg. I 2011 købte firmaet det konkursramte Sigurdssons Logistik i Hässleholm sammen med Åhus Kristianstad Taxi.
Transportledets hovedafdeling er i Hässleholm, og vognmandsfirmaet driver virksomhed i Helsingborg, Malmö, Halmstad, Göteborg, Stockholm og Örebro. Vognmandsfirmaet udspringer af Nils Olssons Åkeri, men ændrede i 1991 navn til Transportledet og i 2005 købte den nuværende ejer Roy Svensson Transportlede.
Konkurs var uventetDHL Freight vil sammen med Transportledets konkursforvalter finde en løsning som sikrer at transporterne flyder som normalt. Informationen om konkursen kom dog som en overraskelse for DHL.
– Meddelelsen om konkursen er meget ny. Vi vil føre en dialog med konkursforvalteren for at finde en løsning som sikrer at aktiviteterne kan fortsætte uden forstyrrelser, siger Stina Petrini til Svensk Åkeritidning.
I sidste uge blev det meddelt at vognmandsfirmaet Sigurd Anderssons i Falkenberg har valgt at afvikle sin DHL-trafik og at 14 ansatte er blevet sagt op, og vognmandsfirmaet Gunnar Johansson & Co i Hamburgsund har opsagt samtlige sine chauffører.
- De vigende konjekturer påvirker hele branchen. Men der har ikke været så mange konkurser blandt vore transportører. Det her er den første i år, og sidste år var der kun en, siger Stina Petrini.