23948sdkhjf

Vejby Cementstøberi får leveret ny anlægsvogn

Vejby Cementstøberi har fået leveret den første ud af to nye Scania lastvogne med opbygninger fra Sawo i Stokkemarked.

Vejby Cementstøberi har fået leveret den første ud af to nye Scania lastvogne med opbygninger fra Sawo i Stokkemarked.



Den nye lastvogn er en Scania R 560 LB8x4*4 (triplebogie med tandembogie og en tvangsstyret bogieaksel bagerst) med en Scania GRS905 gearkasse og Opticruise automatisk gearskiftesystem, hvor der dog er en koblingspedal, så chaufføren selv kan styre koblingsfunktionen.

Opbygningen består af en Hiab XS 244 EP-5 HiPro CD kran med opstigningsplatform og stor oliekøler. Dertil kommer et Nopa trevejstippelad med pendel lodret i venstre side og i højre side, hel, dobbeltåbningsbar side, og en todelt bagsmæk med hydraulisk automatsmæk i stål nederst samt en tophængt smæk med side-svingbar svensker-opluk. Opbygningen omfatter også skuffer og afdækninger i begge sider samt netkurve mellem bagakslerne.

Der er monteret en lygtebom med diodelygter på førerhuset og der er lys i frontgitteret samt diverse arbejdslamper og blitz-blink med dioder.

Vejby Cementstøberi har mere end 50 års erfaring i betonindustrien. Udover betonvarer, driver de også en vognmandsforretning samt Vejby Kloakservice, så over hele linjen udføres der arbejde inden for jord, beton & kloak arbejde, samt alt brolægger arbejde.

Den nye Scania er leveret af Nyscan A/S, Sakskøbing/Vordingborg, hvor salgskonsulent Per Mogensen har stået for salg og levering, mens Vejby Cementstøberi, selv har stået for opbygningerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062