Danske Havne er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil til en havnepakke, der tilpasser EU’s regler til dansk model.

EU-Kommissionens udspil til en havnepakke, der blev offentliggjort 23. Maj, handler i bund og grund om gennemskuelig økonomi og øget kvalitet i havnes ydelser og services.

I de kommunalt ejede danske erhvervshavnes brancheorganisation Danske Havne, hilser man udspillet velkommen – herunder ikke mindst den anerkendelse af havnenes potentiale som vækstmotorer, der ligger i udspillet.

Det nye er, at vækstpotentialet på havnene skal indfries gennem nye fælles retningslinjer for bl.a. adgang til at udbyde tjenester i havne og til en mere gennemsigtig havneorganisation og økonomi.

I Danske Havne konstaterer man også med tilfredshed, at EU-Kommissionen har skævet kraftigt til den seneste opdatering af den danske havnelov fra april sidste år. Havneloven blev til på en platform af bred enighed blandt havne og havnens kunder, ejere og brugere om at give havne en ramme for at blive mere effektive og skabe øget værdi.

EU-Kommissionen fastholder i udspillet betydningen af netværket mellem de vigtigste europæiske havne, der blev vedtaget ud fra stramme kriterier i 2011. I Danmark er det kun Aarhus Havn og Copenhagen-Malmø Ports, der er med i kernenettet af EU’s største havne.

Dertil kommer 20 havne i et udvidet netværk, der alle skal sikres adgang til de udpegede hovedkorridorer for godsets bevægelse i gennem EU.

EU’s kernenet og udvidede net udgør i alt 319 havne, der tilsammen håndterer 96 pct. alt gods og 93 pct. af alle passagerer i Europa.

I Danske Havne er man også tilfreds med, at Kommissionen vil udstede retningslinjer frem for firkantede regler.

Men der er ærgrelse over, at det ikke alle havneservices, der er omfattet af udspillet fra Kommissionen. Det betyder eksempelvis, at retningslinjer for terminaloperatørers kontrakter og arbejdsvilkår for havnearbejdere er lagt i syltekrukken. Danske Havne er også skuffet over, at der stadig ikke er udsigt til helt klare regler for statsstøtte til havne, selv om EU lovede dette helt tilbage i 2007.

Når EU-Kommissionen har ladet sig inspirere af den danske havnelov, så skyldes det, at Danske Havne via de europæiske havnes paraply-organisationen ESPO har medvirket til Kommissionens udspil.

- Igennem havnenes europæiske brancheorganisation ESPO har vi haft en række både formelle og uformelle møder med DG MOVE, der er Kommissionens transportenhed. Derigennem er interessen for den danske havnelov opstået. Noget som især de sydeuropæiske havne ikke har bifaldet, og som uden tvivl vil skabe stor debat under behandlingen i Parlamentet og Rådet, hedder det fra Danske Havne.

Udspillet fra EU-Kommissionen betyder også, at selve godskorridoren fra Tyskland og op i Danmark er udvidet til at løbe gennem hele Jylland, da Norge nu også kommer på det transeuropæiske godsnetværk. Det er en god ting for Danmark.

- Dertil kommer sammenhæng med transportcentre i Køge, Høje Taastrup, Taulov og Padborg. Det er også en god ting, at Danmark har 22 havne med i det samlede net. Danske Havne havde gerne set flere danske havne på EU-listen. Det er dog ikke en lukket liste, da Kommissionen forventer en løbende revision af listen. En havn som Køge forventes fx at komme med på listen pga. øget godshåndtering i transportcenteret og udvidelsen af havnen, slutter Danske Havne.