Volvo leverede flere lastvogne i april
Volvos leverancer steg i april til 9562 lastvogne, hvilket er en forøgelse på 13 % i forhold til samme måned sidste år.
I Europa gik leverancerne tilbage, så der blev leveret 3394 enheder, der modsvarer en reduktion på 3 % i forhold til april 2012.
På det Nordamerikanske marked var der også en reduktion på 3 % til 2350 enheder.
Sammenligner man med marts måned steg leverancerne dog med hele 34 %.
I Sydamerika blev leverancerne set i forhold til april sidst år, forøget med ikke mindre end 88 %, til hele 2279 køretøjer. I Brasilien steg leverancerne af Volvo-lastvogne til 1882 enheder, svarende til en forøgelse på hele 123 % i forhold til april sidste år.
Vognmand Henrik Guldager har også fået leveret en ny Volvo FH, som er et rullende kunstværk. Kunstneren Ray Hill har nærmest malet på lastbilen, som om det var et lærred.