Minister sendte elbiler på gaden
Transportminister Henrik Dam Kristensen kørte med, da den første af Post Danmarks nye el-biler i dag blev afleveret til postbudene i Roskilde.
Med køreturen markerede Henrik Dam Kristensen, der selv er tidligere postbud, at Post Danmarks 50 nye el-biler nu er klar til at komme ud med breve og pakke rundt om i landet.
- Efter at have prøvet at køre i en af de nye el-biler kan jeg godt forstå, at postbudene glæder sig til at tage dem i brug. Bilerne er utrolig støjsvage og har en høj komfort med bl.a. automatgear, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.
- Jeg er glad for Post Danmarks satsning på grønne køretøjer i stor skala. Transportbranchen står over for udfordringer i forhold til at nedbringe CO2-udledningen, og der er brug for store spillere, som tør gå forrest og fremme udviklingen af mindre forurenende og også mere støjsvage køretøjer.