23948sdkhjf

Renault støtter Magnussen

Racerkøreren Jan Magnussen har for nylig startet sit eget racer- og eventteam ‘Magnussen Racing Experience’ og har i den anledning indgået en samarbejdsaftale med Renault Trucks i Danmark.

Racerkøreren Jan Magnussen har for nylig startet sit eget racer- og eventteam ‘Magnussen Racing Experience’ og har i den anledning indgået en samarbejdsaftale med Renault Trucks i Danmark.



I aftalen indgår bl.a., at racerteamet skal køre deres trailer rund med en toakslet Renault Magnum 480 DXI13.

Magnussen Racing Experience skal i første omgang konkurrere i Danish Thundersport Championship, også kendt som DTC.

Renault Magnum trækkeren skal folieres i Magnussen Racing Experience’s letgenkendelige design og vil blive brugt til at transportere traileren med racerbilerne, køkken, sovepladser og andet udstyr rundt i landet til løbene.

-Denne aftale går fantastisk godt i spænd med Renault Trucks lange engagement inden for både truck og bil racing, siger Renault salgs- og produktspecialist hos Volvo Group Trucks Danmark A/S Brian Jensen.

Jan Magnussen er også rigtig glad for samarbejdet:

-Renault Trucks kom os til undsætning lige på målstregen med en fantastisk trækker, som bliver en essentiel del af teamet.

I weekenden var Magnussen Racing Experience for første gang i aktion i DTC på Padborg Park og det endte med en flot førsteplads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063