23948sdkhjf

Gode erfaringer med DYT

Projektet Distribution i Ydertimerne er ved at samle praktiske erfaringer.

Projektet Distribution i Ydertimerne er ved at samle praktiske erfaringer.



DYT har blandt andet fulgt en chauffør fra Lantmännen Schulstad i København under en natte/morgenrute for at se, hvilke udfordringer de står overfor, og hvor støjniveauet kan reduceres. Som en direkte følge heraf afprøver Schulstad nu en PIEK-certificeret håndpalleløfter fra Toyota.

Blomsterdistributøren Alex Andersen Ølund er ligeledes partner i projektet. Virksomheden er i fuld gang med nye distributionsruter og nyt udstyr leveret af Container Centralen. Alex Andersen Ølund leverer til to Føtex-butikker i Aarhus og Aalborg tidligt om morgenen - og de oplever ingen klager.

- Efter at lukkeloven er ophævet, er der en generel tendens til, at dagligvarebutikker holder længere åbent om aftenen. Vi vil derfor undersøge, om ruterne kan flyttes til aftentimerne. Derved vil vi have mulighed for at inddrage flere butikker. Det kræver dog en betydelig indsats at rykke leveringerne til aftentimerne, da både Alex Andersen Ølund og kunderne skal ændre deres interne procedurer, og der skal laves nye optimerede distributionsruter, hedder det i et nyhedsbrev fra DYT.

Øl og vand i ydertimerne

Carlsberg er også i fuld gang med at distribuere i ydertimerne. To biler leverer øl og vand til Carlsbergs kunder i København i aftentimerne. De nye muligheder for leveringer er blevet godt modtaget af kunderne. Over 100 kunder får nu leveret om aftenen, og der kommer løbende flere til.

- Der er indtil nu rigtig gode oplevelser med forsøget. En lille udfordring har dog vist sig at være parkering i de tidlige aftentimer, hvor det tit er svært at finde ledige parkeringspladser. Vi arbejder sammen med København Kommune på at finde en holdbar løsning, hedder det i nyhedsbrevet fra DYT.

Konference om erfaringer

Distribution i Ydertimerne arrangerer 10. september en konference med fokus på de praktiske erfaringer. Konferencen arrangeres i samarbejde med søsterprojekt 24T og Trafikstyrelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062