IAG fik dundrende underskud
Krisen blandt luftfartselskaberne mærkes også i International Airlines Group (IAG), der er moderselskabet bag britiske British Airways og Spanske Iberia.
Selskabet er kommet ud af første kvartal med et stort underskud på 630 mio. euro. Til sammenligning lå underskuddet for samme periode sidste år på 129 mio. euro.
Det store underskud skyldes primært krisen i Iberia, der har været hårdt ramt af den økonomiske krise i Spanien og en øget konkurrence fra lavprisselskaber.
På trods af det store underskud er der dog også små positive ting i kvartalsregnskabet fra IAG. Indtægterne er steget med 0,5 pct. til 3,9 mio. euro.
Med en omstrukturering forventer IAG, at Iberia i 2015 vil kunne flyve et overskud på 600 mio. euro hjem til selskabet.