Daewoo-værft leverer første Triple-E-skib 28. juni
Maersk Line modtager det første skib i den gigantiske Triple-E-klasse i slutningen af juni, hvis planerne holder.
Maersk Line modtager det første skib i den gigantiske Triple-E-klasse i slutningen af juni, hvis planerne holder.
Maersk Line har i alt bestilt 20 skibe i Triple-E-klassen, der har en kapacitet på 18.000 TEU. Dermed bliver skibene de største containerskibe i verden.
Det første skib - der ifølge vedholdende rygter bliver navngivet efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde sidste år - leveres fra det Daewoo-ejede værft DSME Shipyard i Okpo i Sydkorea 18. juni.
Det skriver rederiet på sin hjemmeside.
Det godt 400 meter lange containerskib forventes sat i drift på ruterne mellem Asien og Europa i løbet af juli.