23948sdkhjf

Fodboldklubber har tømt Jylland for busser

Fodboldklubberne Randers FC og Esbjerg har støvsuget det meste af Jylland for busser for på torsdag at kunne transportere fodboldfans til pokalfinalen i Parken i København.

Fodboldklubberne Randers FC og Esbjerg har støvsuget det meste af Jylland for busser for på torsdag at kunne transportere fodboldfans til pokalfinalen i Parken i København.



Randers FC regner med, at omkring 10.000 fans på torsdag vil tage turen til Parken for at støtte deres lokale helte i pokalfinalen.

Esbjerg forventer, at op mod 15.000 vestjyske fans vil tage turen til København.

Derfor har det været en større opgave at skaffe busser nok.

Det fortæller Jørgen Busch fra Faarup Rute og Turistbusser, der sørger for bustransporten for de mange fans fra Randers.

- Vi har ringet til alle kolleger lige fra Skanderborg op til Aalborg for at skaffe busser nok, og det er lykkedes. Vi har fået alle de busser, som vi skal bruge, men på torsdag kan det være temmelig svært at finde en bus til et andet formål, hvis man har brug for det, siger han til P4 Østjylland.

Jørgen Busch tilføjer dog, at selskabet har mærket, at finalemodstanderen fra Esbjerg også har været vidt omkring for at skaffe busser.

- Da vi kontaktede firmaer i Viborg-området, havde Esbjerg allerede været der og havde lejet busserne, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078