23948sdkhjf

Lufthansa kan afblæse konflikt

Perioder med punktstrejker og stærkt utilfredse luftfartsmedarbejdere skulle være forbi, efter tyske Lufthansa har indgået en ny lønaftale. Aftalen omfatter i alt 33.000 ansatte.

Perioder med punktstrejker og stærkt utilfredse luftfartsmedarbejdere skulle være forbi, efter tyske Lufthansa har indgået en ny lønaftale. Aftalen omfatter i alt 33.000 ansatte.



Aftalen, som løber de kommende 26 måneder, giver en lønforhøjelse på 4,7 procent til ansatte i datterselskabet Lufthansa System, Technik and Cargo.

Desuden får ansatte hos Lufthansa en lønforhøjelse på tre procent for den pågældende periode.

Den bitre strid om lønninger har betydet strejker og aflysninger af fly. Den seneste store strejke var 22. april, da Lufthansa blev tvunget til at aflyse stort set alle fly.

Også Københavns Lufthavn og Billund Airport har været ramt af strejkerne.

Hvorvidt uroen har påvirket Lufthansas regnskab er ikke klart.

Men det står dog fast, at Lufthansa har haft et skidt første kvartal.

Luftfartsselskab tabte 359 mio. euro på driftsniveau mod et ventet tab 323 mio. euro. Nettotabet i kvartalet endte på 459 mio. euro mod et tab på 394 mio. euro i samme periode sidste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062