23948sdkhjf

TNT-trailere med to etager

TNT Express har netop lanceret dobbeltdæk-trailere i sit engelske vejnetværk.

TNT Express har netop lanceret dobbeltdæk-trailere i sit engelske vejnetværk.



De nye trailere, som næsten fordobler lastekapaciteten - 42 procent - i forhold til en standard 13,6 m trailer, kører i dag på ruter mellem TNTs hub i Kingsbury og selskabets depot i Durham.

De to-etages trailere har indbygget en innovativ hæve-sænke platform, der klarer op til otte tons fuldt lastet. Når platformen hæves op, er der plads til yderligere 20 tons last ’i stue etagen’.

Selv om dobbeltdæk-trailere øger kapaciteten på den enkelte lastbil, har de typisk ikke været udbredt blandt såkaldte ”loose load” transportører. Men det billede ændrer TNT Express nu på.

-Med større kapacitet på de nye trailere optimerer vi både vores operation og service til kunderne. Mere last om bord på den enkelte bil betyder, at vi skal køre færre ture for at levere samme mængde fragt. Det er godt nyt for os, miljøet og vores kunder, siger Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark.

TNTs trailerne er udviklet af Cartwright Group. De er 0,7 meter højere end en standardtrailer i fronten, men har normal højde bagtil. Derfor har de kunnet indsættes uden behov for justeringer af TNTs depoter.

TNT Express tester i forvejen lange semitrailere (LST’s) i UK, som led i et samarbejde med de britiske transportmyndigheder. Her undersøger man, hvordan køretøjer af forskellig størrelse påvirker trafikken på de britiske veje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063