Fra de store have til de små veje
Logistik, forsyninger, tidspres er dagligdag i firmaet Ove Wrist A/S, der skal kunne stole på sit materiel.
Firmaet Ove Wrist A/S med hovedkontor i Nørresundby er blandt de førende på sit felt: levering af forsyninger til skibsfarten over alt i verden. Det stiller krav om sikkerhed og pålidelighed – og derfor er valget faldet på MAN.
Ove Wrist har netop modtaget de første to lastbiler ud af en ordre på tre nye MAN-trækkere, der skal servicere kunderne over alt i landet. Morten Larsen fra MAN i Svenstrup har leveret lastbilerne, som er MAN-trækkere med det rummelige TGX-førerhus, 440 hk motorer og et righoldigt udstyr, bl.a. Truck Navigation og TipMatic gearskift. Det giver ikke alene et fint arbejdsmiljø for chaufføren, det bidrager også til en fin driftsøkonomi.