23948sdkhjf

KatExpress 2 indtager Kattegat

Torsdag den 2. maj kl. 7.00 sejler Mols-Liniens nye superfærge, KatExpress 2, ud på sin jomfrutur fra Aarhus til Odden.

Torsdag den 2. maj kl. 7.00 sejler Mols-Liniens nye superfærge, KatExpress 2, ud på sin jomfrutur fra Aarhus til Odden.



Det er startskuddet til 24 daglige afgange mellem Jylland og Sjælland og timedrift fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

I fredags ankom Danmarks nye superfærge til Aarhus efter en rejse, der har strakt sig over 37 dage og 25.000 km fra Tasmanien via Stillehavet gennem Panamakanalen og over Atlanterhavet. Fremover byttes verdenshavene ud med Kattegat, hvor hurtigfærgen skal dele hjemmebane med Max Mols og søsterskibet, KatExpress 1.

- Med KatExpress 2 i drift kan vi imødekomme markedets ønske om endnu flere afgange særligt i de travle morgen- og eftermiddagstimer mellem Aarhus og Odden. Flere og flere erhvervsrejsende får øjnene op for, at Mols-Linien er den hurtigste vej i bil mellem landsdelene. Den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig gør, at turen mellem Jylland og Storkøbenhavn snart kun tager to timer, siger Mols-Liniens administrerende direktør, Søren Jespersen.

Med en stigning i antallet af overførte personbiler på 8,2 % i 2012, har Mols-Linien taget markedsandele fra Storebæltsbroen - en udvikling der er fortsat i 2013, hvor Mols-Linien voksede 18 % i første kvartal i forhold til 2012.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094