23948sdkhjf

DAT gik tilbage på indtjeningen

Flere års tocifrede vækstrater i omsætningen fandt i 2012 sin afslutning hos Danish Air Transport Holding A/S i Vamdrup.

Flere års tocifrede vækstrater i omsætningen fandt i 2012 sin afslutning hos Danish Air Transport Holding A/S i Vamdrup.



Det danske ruteflyselskab og wetlease-operatør måtte nøjes med en omsætningsvækst på blot to procent til en samlet omsætning på 510,7 mio. kroner, skriver check-in.dk.

Trods omsætningsvæksten dykkede årets nettoresultat med 6,5 mio. kroner til et samlet nettoresultat på 13,8 mio. kroner. De to foregående år har DAT kunne rapportere nettooverskud på henholdsvis 20,3 og 30,0 mio. kroner på en noget lavere omsætning. Årets nettoresultat er samtidig det svageste i fem år.

-Alt i alt er resultatet tilfredsstillende for året set i lyset af de gældende markedsforhold, udtaler direktørerne Jesper Rungholm og Lars Høeg i ledelsesberetningen.

Resultatet er blevet påvirket af tab ved forberedelsen af opstart på Lofoten-ruterne, som DAT i januar sidste år vandt i en licitation udbudt af den norske stat. Ruterne havde hidtil været opereret af det SAS-ejede norske flyselskab Widerøe, der sidenhen indgav klage til myndighederne over tildelingen til DAT. Blot otte dage før rutestart mistede DAT kontrakten som følge en af myndighedsafgørelse.

-Vi har brugt store ressourcer på indkøring af nye fly og personale samt oprettelse af nye baser for bagefter at skulle afvikle en stor del af det igen. Vi har i den forbindelse afholdt engangsudgifter for et tocifret millionbeløb, forklarer Jesper Rungholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062