Tunnel skal holdes op mod alternativer
Når man overvejer en tunnel mellem Bornholm og Sverige er det vigtigt også at se på andre muligheder, som fx bedre flytrafik.
Når man overvejer en tunnel mellem Bornholm og Sverige er det vigtigt også at se på andre muligheder, som fx bedre flytrafik.
Det fortæller professor i økonomi, Bjarne Madsen, der var gæstetaler da Foreningen Tunnelbornholm, holdt debatmøde tirsdag aften. Det skriver P4 Bornholm.
- Man skal se på alternativer for at finde ud af, om man kan få endnu mere ud af de penge, en tunnel koster, siger han.
Og så skal en tunnel naturligvis være bedre, end den trafikløsning vi har i dag, siger Bjarne Madsen.
En anden forudsætning er, at øen får en klar økonomisk gevinst ud af en tunnel til Sverige i forhold til situationen i dag.