23948sdkhjf

Grontmij skal reducere togrejsetiden

Regeringen ønsker at bringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning. Der er allerede indgået en politisk aftale om den første etape mellem København og Odense.

Regeringen ønsker at bringe rejsetiden i tog mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg ned på én time pr. strækning. Der er allerede indgået en politisk aftale om den første etape mellem København og Odense.



Ud over den nye bane mellem København og Ringsted forudsætter det også at hastigheden mellem Ringsted og Odense forøges. Grontmijs opgave for Banedanmark er at nedsætte rejsetiden mellem København og Odense.

Grontmij medvirker allerede i dag til at reducere rejsetiden mellem København og Odense i forbindelse med etableringen af den nye bane mellem København og Ringsted. Nu er målet så, at reducere rejsetiden med de sidste minutter mellem Ringsted og Odense.

Grontmijs opgave er at finde de strækninger, hvor hastigheden kan øges op til makismalt 200 km/t, uden at det går ud over sikkerheden.

-Det er en stor udfordring, men det er et område, hvor vi har stor ekspertise. Når vi skal finde de sidste minutter, kan det indebære at sporet skal rettes ud, så man undgår tidskrævende kurver. Det kan betyde, at broer skal flyttes, og i nogle tilfælde hæves, for at gøre plads til øget højde til køreledningerne, når hastigheden sættes op. En vigtig del af Grontmijs opgave er, at finde de bedste og mest miljøvenlige løsninger til denne store udfordring, siger Søren Larsen, Country Managing Director for Grontmij i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062