Chaufførens kvittering på ”Delivery note” var ikke nok til at flytte ansvar for højværdi gods.

Når der sker bortkomst eller beskadigelse af det transporterede gods under en international vejtransport, har transportøren ret til at begrænse sit ansvar ifølge CMR-lovens regler. Denne adgang til at begrænse ansvaret mistes dog hvis beskadigelsen eller bortkomsten er sket ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. CMR-lovens § 37.

Ved vurderingen af hvorvidt der fra transportørens side er handlet groft uagtsomt, spiller det blandt andet en rolle, om transportøren kendte til godsets tyveritækkelige karakter. En ny højesteretsdom fra februar 2013 har betydning for hvornår chaufføren og dermed transportøren anses for at have kendskab til godset, når chaufføren modtager dokumenter med oplysninger om godset ved afhentning hos afsender.

Dommen omhandlende et parti varer der bl.a. bestod af iPhones og iPods, men som bortkom under transport til Italien. Det er uklart om godset forsvandt under et ophold på en rasteplads i Tyskland eller under kortvarigt ophold på speditørens terminal i Italien. Afsenders vareforsikringsselskab rejste herefter krav om fuld erstatning mod speditøren, som havde påtaget sig transporten til Italien.

Den danske afsender havde bestilt transporten hos en speditør, som en transport af alm. stykgods. Afsender gjorde ikke speditøren opmærksom på at godset var særdeles tyveritækkeligt og at speciale forholdsregler imod tyveri skulle iagttages under transporten. Der blev alene afregnet fragt for almindeligt stykgods.

Da chaufføren afhentede godset blev han bedt om at underskrive en ”delivery note” med vareoplysninger og en angivelse af vægt og mål for godset. Det fremgik af denne ”delivery note”, at der var tale om ”Apple iPhones” og ”Apple iPods”. Spørgsmålet var herefter om chaufførens kvittering på dette dokument medførte, at chaufføren var blevet bekendt med godsets tyveritækkelige karakter, og derfor burde have tilrettelagt transporten anderledes.

Højesteret fandt dog ikke, at chaufføren havde kvitteret for andet og mere end modtagelse af en palle med gods med mål og vægt som angivet. Chaufførens kvittering indebar således ikke en ændring af den indgåede transportaftale om stykgods.

At chaufføren af dokumentet kunne læse, at varerne, som i øvrigt var pakket ind i sort plastik, angiveligt skulle være iPhones og iPods, gav dermed ikke grundlag for at anse transportens udførelse som en transport af almindeligt stykgods, for groft uagtsom.

Derfor fandtes det ikke groft uagtsomt at chaufføren under transporten overnattede på en almindelig rasteplads i Tyskland, ligesom Højesteret ikke fandt, at et evt. tyveri på lageret i Italien var begået af speditørens ansatte.

På baggrund af højesterets dom kan det konkluderes, at afsender ved bestillingen af transporten må gøre transportøren opmærksom på godsets tyveritækkelige karakter og at forholdsregler mod tyveri skal iagttages. Det er ikke tilstrækkeligt at afsender ved chaufførens afhentning af godset udleverer dokumenter, hvor godsets karakter og værdi evt. er anført.

Det er for sent først at gøre chaufføren og derved transportøren opmærksom på godsets tyveritækkelige karakter ved afhentning af godset. Dommen er i overensstemmelse med bl.a. tysk retspraksis.